Betaling af kørekortpakken
Når du vælger Tweetys Køreskole, får du ikke bare undervisning – du får et trygt, struktureret og gennemsigtigt forløb fra start til slut. Her kan du læse, hvordan betaling foregår, og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med din tilmelding.
Du modtager en faktura efter tilmelding, som kan betales nemt via MobilePay eller bankoverførsel. Der er mulighed for at opdele betalingen i flere rater, hvis det ønskes – vi finder altid en løsning, der passer til din økonomi.
Ved tilmelding til vores lovpakke er følgende inkluderet:
Ubegrænset teoriundervisning (minimum 29 lektioner)
42 online teoriprøver
16 kørelektioner á 45 min.
4 lektioner på manøvrebane
4 lektioner på glatbane inkl. let frokost
Gennemgang af bilens teknik + teknikbog
Transport til/fra baner
Booking af teori- og køreprøve
Ingen skjulte gebyrer
Gratis snacks og drikkevarer i teorilokalet
Samlet pris: 14.300 kr. (inkl. moms)
Tillægsydelser som førstehjælp, lægeerklæring og evt. ekstra lektioner kan tilkøbes og betales separat – du får naturligvis besked i god tid.
Hos Tweetys Køreskole tror vi på motivation!
Består du teoriprøven i første forsøg, kvitterer vi med 3 gratis køretimer – som en af de eneste køreskoler i Aarhus.
Når du tilmelder dig et teoriforløb (Holdstart) via hjemmesiden, får du straks en automatisk bekræftelse på mail. Heri står alle de praktiske informationer om holdet, så du er godt forberedt til opstart.
Vi reserverer din plads på holdet og sikrer, at alt er klar til, at du kan komme godt i gang med dit kørekort.
Skulle du undervejs have behov for ekstra køretimer, kan dette altid aftales direkte med kørelæreren.
Har du brug for flere køretimer end dem der er med i pakken, koster en ekstra køretime på 45 minutter, 550 kr. stykket (Det har de fleste)
Betaling af prøvegebyret til teoriprøven sker nemt via e-Boks, hvor du modtager et link til betaling.
Lovpakken består af:
Hos os tilpasser vi altid undervisningen, så den passer bedst muligt ind i din hverdag.
Køretimer: Som udgangspunkt starter og slutter timerne ved køreskolen, men du kan altid aftale direkte med din kørelærer, hvis det passer bedre at blive hentet fra f.eks. skole, arbejde eller et andet sted – og du kan også aftale at blive sat af et andet sted bagefter.
Afbud: Skulle du blive forhindret i at deltage i en planlagt køretime, giver du blot din kørelærer besked, så I kan finde en ny tid. For at sikre bedst mulig planlægning anbefaler vi, at du melder afbud senest 24 timer inden.
Afslutning af forløb: Hvis du af personlige årsager ønsker at stoppe dit forløb tidligere, er det naturligvis muligt. Vær dog opmærksom på, at lovpakken er en samlet pakke, og der derfor ikke kan ske refusion for de resterende dele.
Genskabelse af dokumenter: Hvis du mister din logbog eller ansøgning om kørekort, hjælper vi dig så vidt muligt med at genskabe dokumenterne. Dette koster 1.000 kr.
Vi gør altid vores bedste for at skabe et fleksibelt og trygt forløb, hvor du kan føle dig i gode hænder hele vejen mod dit kørekort.
Vil du i gang med kørekortet til en fair pris – og leder du efter en lokal køreskole med en erfaren og støttende kørelærer?
Hos os er du i trygge hænder hele vejen fra første teoritime til den beståede køreprøve.